Hvorfor er Capzy fremstillet i blød silikone?

Offentliggjort af Litzy Thomsen den

Da jeg i sin tid skulle finde ud af, hvilket materiale Capzy skulle fremstilles af, kom silikone hurtigt ind i billedet. Dette er der flere årsager til. For det første kendes silikone som et meget blødt materiale, og alligevel er det meget fast og hårdt nok til at formes og holde formen. 

Når et hjælpemiddel skal have direkte kontakt med huden, skal det i min verden være rart - læs: blødt og behageligt - og være uden en masse farlige kemikalier og farvestoffer. 

Silikone er et produkt skabt af kisel (silicium). I modsætning til kunstgummi indeholder silikone ingen opløsnings- eller blødgørende midler. Silikone forbliver "blødt". Herudover er den varmebestandige silikone yderst slidstærk og holder sin form og konsistens, også under opvarmning inden for temperaturområderne: minus 60 grader til plus 230 grader. Capzy kan altså både rengøres i autoklave (kan også stråle- og varmesteriliseres), opvaskemaskine og i vaskepose i vaskemaskinen, hvilket gør det brugervenligt og nemt at anvende Capzy, og den får samtidig lang holdbarhed. Silikonen vil ikke smelte ved højere varmetemperaturer, men levetiden vil forkortes.

Silikonen, som Capzy er fremstillet af, er desuden syrefri. Den er også godkendt til fødevarer og medicinalindustrien. Den er modstandsdygtig over for ultraviolet lys, ozon og statisk elektricitet, men holder dog ikke til meget kraftige syrer og baser.

Silikone kommer i forskellige hårdheder, og den jeg anvender hedder massiv Shore A 60, hvilket har betydning for formen.

De fleste kender til problemet med eksempelvis en haveslange af gummiplastik, der med tiden vil mørne. Dette vil en slange af silikone ikke gøre, selvom den ligger ude i solen en hel sommer. Inden for køkkenredskaber ser vi også mange forskellige produkter i silikone, som også kræver en god elasticitet, men alligevel holder formen så som en dejskraber eller pakninger til lufttætte låg.

En anden spændende egenskab ved silikone er, at den er meget svær at få noget til at hæfte på - såsom tryk af logo eller lignende. Til gengæld kan dette illustrere, at silikonen er nem at holde pæn og ren, da stort set intet hæfter til den og den bevarer sit pæne look.

Som producent kan jeg med stolthed sige, at Capzy-skærmen lever op til de krav, som en rigtig god kvalitetsskærm bør have. Den er blød, elastisk, nem at renholde, slutter fuldstændig tæt til huden, er langtidsholdbar og uden giftige kemikalier og farvestoffer. 


Del dette opslag



← Forrige opslag Nyere opslag →


0 kommentarer

Skriv en kommentar